URBANblog

Ok. Nu siger jeg det højt: Det er da helt utroligt som Joachims forlovede, Marie Cavallier ligner prinsesse Mary. Og så hedder de endda det samme. Er der ikke andre, der synes, det er lidt mærkeligt…?
Men ok, der kan ikke være tvivl om, at hoffet havde hårdt brug for endnu en mediesucces - og så er det selvfølgelig det letteste at tage en, man kender i forvejen :-)

Spamologi

22.08.2007

Når jeg løber mine daglige spam-mails igennem (jeg har et meget agressivt filter, der også tager en del relevante mails med), har jeg næsten altid fået mail fra “Augusta Cobb”, “Christina Rodriquez” og “Loretta McDonald” for ikke at tale om “Royal_EURO_Casino” og “Sales Department”. Og nu er der sket det mærkelige, at jeg er begyndt at få sådan en følelse af, at det er nogen, jeg kender - det betyder, at jeg stopper op et brøksekund, imens min hjerne overvejer, om jeg ikke alligevel skal åbne dem. Har egentlig ikke før tænkt over, at det kan være en del af spam-strategien: nemlig, at vi tilsidst kender navnene og giver os til at åbne deres forbandede mails.
Har ellers aldrig forstået spamologien. Jeg var ret overbevist om, at der ikke var nogen, der faktisk åbnede det crap og måske endda læste det (og endnu mere utænkeligt: købte deres cialis-investerings-eksamensbevis-humbug). Men nu….ak..var jeg selv kommet så forfærdeligt tæt på frivilligt at åbne en af deres mails.